Lyn brainstorm
Vi laver en fælles brainstorm på tavlen over ordet: Oplysning!
|
|
Oplysningstiden
Vi skal nu blive lidt klogere på, hvad der skete i Danmark fra 1690-1780. Denne tidsperiode kalder vi i dag for Oplysningstiden.
Ved oplysning forstår man først og fremmest det at "oplyse", det vil sige at kaste lys over et område, skaffe sig ny viden og formidle denne viden til andre. Derfor var forskning, undervisning og pædagogik nøgleord for oplysningstiden. Med til begrebet oplysning hørte også det at være et oplyst menneske, der tænker selvstændigt og kritisk.
I oplysningstiden begyndte man at udgive bøger, aviser og tidsskrifter, og der blev oprettet en række klubber, hvor borgere kunne mødes for at diskutere videnskabelige, kunstneriske eller politiske emner. Herved opstod der en egentlig offentlighed, dvs. et fælles rum, hvor man kunne fremlægge og diskutere almene spørgsmål.
Et godt eksempel på dette var avisen. I hele Europa begyndte der at udkomme dagblade, og i Danmark så landets ældste nulevende avis dagens lys. Det drejer sig om Berlingske (tidl. Berlingske Tidende), der udkom første gang i 1749.
I de engelsksprogede lande kalder man tiden for the Age of Enlightenment. Over hele Europa skete der på knap 100 år en helt masse. Der var betydningsfulde revolutioner, blandt andet i Frankrig
Ved oplysning forstår man først og fremmest det at "oplyse", det vil sige at kaste lys over et område, skaffe sig ny viden og formidle denne viden til andre. Derfor var forskning, undervisning og pædagogik nøgleord for oplysningstiden. Med til begrebet oplysning hørte også det at være et oplyst menneske, der tænker selvstændigt og kritisk.
I oplysningstiden begyndte man at udgive bøger, aviser og tidsskrifter, og der blev oprettet en række klubber, hvor borgere kunne mødes for at diskutere videnskabelige, kunstneriske eller politiske emner. Herved opstod der en egentlig offentlighed, dvs. et fælles rum, hvor man kunne fremlægge og diskutere almene spørgsmål.
Et godt eksempel på dette var avisen. I hele Europa begyndte der at udkomme dagblade, og i Danmark så landets ældste nulevende avis dagens lys. Det drejer sig om Berlingske (tidl. Berlingske Tidende), der udkom første gang i 1749.
I de engelsksprogede lande kalder man tiden for the Age of Enlightenment. Over hele Europa skete der på knap 100 år en helt masse. Der var betydningsfulde revolutioner, blandt andet i Frankrig
"To understand the natural world and humankind's place in it only on the basis of reason and without turning to religious belief was the goal of the wide-ranging intellectual movement called the Enlightenment. At its heart it became a conflict between religion and the inquiring mind that wanted to know and understand through reason based on evidence and proof."
- Hackett Lewis
Grundbogen - s. 60-62
Læs eller genlæs siderne 60-62 i grundbogen. Den ligger som PDF på S-drevet.
Undersøg følgende ord
- Trykkefrihed - hvad betyder det? Hvordan kom trykkefriheden til Danmark?
- Styreformer - hvad betyder ordet? Hvilke forskellige styreformer kender vi til? Er visse styreformer bedre end andre?
- Johan Struense - hvem var han og hvad gjorde han?
- Kong Christian d. 7. - hvordan var han og hvad foregik der ved hoffet?
- Censur - hvad betyder ordet? Hvorfor var de daværende magthavere trygge ved den strenge censur?
- Hvad betyder frihed, lighed og broderskab?
- Hvorfor begyndte man at tale om det frie menneske og hvad betyder det?
- Hvordan ændrede oplysningstidens tanker Danmark? Politisk og kulturelt?
Brug nettet og besvar skriftligt på OneNote.
Lidt om oplysningstiden
Styreformen var fortsat enevælde i Europa – kongen sad på al magt i samfundet, men man lagde vægt på kongens evne til at nytænke og lave fremsynede reformer i samfundet. Derfor taler man flere steder i Europa om "oplyst enevælde", hvor kongen vil det bedste for sit folk. Dels fordi han netop er oplyst, dels for at beholde magten.
I Danmark blev stavnsbåndet ophævet i 1788. Stavnsbåndet tvang bønder til at blive på deres fæstegård, at indgå i landmilitsen (hæren) og at udføre hoveri, dvs. pligtarbejde for herremanden. Fæstebønderne fik gradvist deres frihed, og man indførte en række jordlove, der forbedrede bøndernes situation. |
Den stadig mere veluddannede befolkning kunne godt gennemskue kongehusets magtmisbrug, og truslen om oprør tvang den enevældige konge til at ændre samfundet. I Frankrig lavede borgerne revolution i 1789 og styrtede kongen. I den forbindelse formulerede tidens filosoffer en række menneskerettigheder, bl.a. i den amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776 og den franske menneskerettighedserklæring fra 1789.
Synspunktet var, at det enkelte menneske uafhængigt af race, køn eller klasse havde en værdi i sig selv. Derfor var alle mennesker født frie og lige og med en række ukrænkelige rettigheder. Den enkelte person havde ret til at tro, mene og ytre, hvad vedkommende ville, og ret til at beskytte sin ejendom. Efter 2. verdenskrig blev disse rettigheder en del af FN’s grundlag, sådan at vi den dag i dag regner de grundlæggende menneskerettigheder for at være ukrænkelige. |
Vigtige tænkere fra Oplysningstiden
Tre tænkere der går igen, når man taler om Oplysningstiden, er de tre unge herre herunder.
I skal nu undersøge den tænker, jeres navn er placeret ud fra.
Ideen er, at I skal præsentere jeres tænker til en der har en anden som undersøgelsesfigur. På den måde lærer I om tre, men arbejder kun på en! Smart ikk'?!
Her er et nyttigt link
I skal nu undersøge den tænker, jeres navn er placeret ud fra.
Ideen er, at I skal præsentere jeres tænker til en der har en anden som undersøgelsesfigur. På den måde lærer I om tre, men arbejder kun på en! Smart ikk'?!
Her er et nyttigt link
Opgave til de tre tænkere
I skal oprette en weebly hvor jeres person bliver præsenteret.
Der skal være en præsentation af tænkeren, tænkerens grundtanker og et sæt opgaver der har omdrejningspunkt i det i har skrevet i jeres weebly.
Der skal være en præsentation af tænkeren, tænkerens grundtanker og et sæt opgaver der har omdrejningspunkt i det i har skrevet i jeres weebly.
Tiden efter Oplysningstiden
Tiden efter Oplysningstiden kalder vi i dag for Romantikken.
Overgangen fra oplysningstidens rationalisme og fornuftsprægede litteratur til romantikkens følelsesladede og idealistiske digtning er udtryk for et markant litterært paradigmeskifte. Litteraturens fokus flytter fra videnskab, regler og fornuft til ånd, digterisk fri form og følelse. Mens oplysningstidens idéer var baseret på empirisk tænkning og konkrete undersøgelser af virkeligheden, er romantikken mere abstrakt og spekulativ.
Overgangen fra oplysningstidens rationalisme og fornuftsprægede litteratur til romantikkens følelsesladede og idealistiske digtning er udtryk for et markant litterært paradigmeskifte. Litteraturens fokus flytter fra videnskab, regler og fornuft til ånd, digterisk fri form og følelse. Mens oplysningstidens idéer var baseret på empirisk tænkning og konkrete undersøgelser af virkeligheden, er romantikken mere abstrakt og spekulativ.
Kunst og kultur
De tre litterære genre havde i Oplysningstiden sin storhedstid:
|
|